Skip to main content

MiniMed mobiltelefonkompatibilitet

Download venligst den app, du er interesseret i, nedenfor, og åbn den.
MiniMed-apps informerer dig, hvis den ikke er kompatibel.

MiniMed™ Mobile App

MiniMed™ Mobile-app

Du vil kunne se vigtige insulinpumpedata direkte på din smartphone. Opdag en ny måde at interagere med din MiniMed™- insulinpumpe og data fra kontinuerlig glukosemonitorering (CGM).

CareLink™ Connect App

CareLink™ Connect-app

Til pårørende. En nem måde at se informationer om glukoseniveauer og insulinpumpe for en person, der har diabetes, via fjernadgang.

InPen™ App

InPen™-app

InPen™-systemet inkluderer InPen™ Smart insulinpennen og InPen™-appen. InPen™-systemet registrerer automatisk dosisstørrelse og tidspunktet for insulindoserne, giver påmindelser hvis insulin ikke tages, inkluderer en insulindosisberegner med personlige indstillinger, sporer insulin ombord og har mulighed for at integrere med andre diabetesteknologier som kontinuerlig glukosemonitorering (CGM). For mere information, se Hjælp-afsnittet i appen.

Simplera™ App

Simplera™ app

Simplera™ sensoren har til formål at yderligere reducere udfordringerne ved diabetes, for dem som får flere daglige injektionsbehandling (MDI). Dette ved at tilbyde alt-i-en engangssensor, der er forbundet til Simplera™ appen til glukosemålinger i realtid og til forudsigende alarmer.

MiniMed Go™ App

MiniMed Go™-app

MiniMed Go™-appen kombinerer glukosemålinger fra en kompatibel kontinuerlig glukosemåler (CGM) med data om insulindoser leveret via InPen™ smart-insulinpennen. Appen giver besked, når der er behov for en dosis, og understøtter automatisk dosislogning, sporing af aktivt insulin samt en indbygget dosisberegner.

MiniMed app

MiniMed™ app

MiniMed™-appen er den primære brugergrænseflade til MiniMed Flex™-systemet. Med denne app kan du styre pumpen fuldt ud fra en kompatibel telefon.

Overvejer du en ny telefon? Er din nuværende telefon ikke kompatibel?

Vi verificerer nogle af de mest populære telefonmærker og -modeller, der er tilgængelige, i vores apps. For at se, hvilke telefoner der er blevet verificeret for hvilke apps, skal du kontrollere kompatibiliteten nedenfor.

Kontrollér kompatibilitet

Ofte stillede spørgsmål

Samsung, Xiaomi, Google, LG, Motorola, Huawei, One Plus, Sony

Gå til Indstillinger > Generelt > Om > Modelnavn.

Apple-enhed

Gå til Indstillinger > Generelt > Om > Modelnavn.

Advarslen vises for at angive, at det aktuelle system endnu ikke er blevet testet eller understøttes fuldt ud. Vi kan ikke garantere, at alle funktioner i appen fungerer, før versionen er blevet testet fuldt ud, men appen vil fungere, hvis du fjerner advarslen ved at klikke på den. Advarslen vises ikke, når vi har testet den nye appversion fuldt ud. Hvis du får problemer i mellemtiden, sidder vores produktsupport klar til at hjælpe dig med at fejlfinde bedst muligt.

Vi anbefaler, at du kontrollerer kompatibiliteten af din enhed og dit operativsystem før du opdaterer. Hvis de ikke er anført som kompatible, anbefaler vi, at du ikke opdaterer dit operativsystem, før vi har testet og sikret fuld kompatibilitet.

Vi samarbejder med iOS og Android om at teste betaversioner, så snart de er tilgængelige, for at sikre fuld kompatibilitet så hurtigt som muligt. Hvis vi opdager, at det nye operativsystem har medført en ændring af, hvordan appen normalt skal fungere, kan det dog tage længere tid, før vi kan garantere, at appen fungerer helt som den skal med det nye operativsystem.

Hvis vi ikke har valideret producenten af enheden, eller enheden kører på et operativsystem, som ikke understøttes, så er enheden ikke kompatibel, og appen kan ikke downloades fra Google Play Store eller App Store og vil ikke fungere på din enhed.

Hvis din enhed eller dit operativsystem ikke er verificeret, vil du få en pop op-besked i appen, den første gang du logger på appen. Beskeden vil informere dig om, at din app stadig kan bruges, men at den ikke er blevet testet. Det kan medføre, at visse oplysninger måske vises anderledes end tilsigtet, og vi anbefaler, at du bruger appen med en fuldt ud testet enhed. Hvis du får problemer med din enhed, sidder vores produktsupport klar til at hjælpe dig med at fejlfinde bedst muligt.

Vi er kede af at høre, at du har et problem! Din enhed er ikke blevet testet fuldt ud med appen, og derfor kan vi ikke garantere enhedens funktionsevne. Vi hjælper gerne med at fejlfinde så godt vi kan - Kontakt vores produktsupport

Besøg Google Play butikken på din Android-enhed. Hvis InPen™-appen er synlig i Play butikken, skal du installere appen. Hvis InPen™-appen ikke er synlig i Play butikken, opfylder enheden ikke minimumskravene for at installere appen. Når appen er installeret, åbner du InPen™-appen. Når du åbner appen, vil den kontrollere, at skærmopløsningen opfylder minimumskravene. Hvis du bliver præsenteret for en login-skærm, er appen klar til brug.

InPen™-appen har forskellig tilgang til kompatibilitet og bruger forskellige teknologiprotokoller, derfor er kompatibiliteten forskellig mellem de to mobilapps.

Vigtig sikkerhedsinformation

MiniMed™ Mobile-appen er beregnet til at give en sekundær visning for et kompatibelt MiniMed™-insulinpumpesystem på en passende forbrugerelektronisk enhed til passiv monitorering og til at synkronisere data til CareLink™-systemet. MiniMed™ Mobile- appen er ikke beregnet til at erstatte realtidsvisningen af data for kontinuerlig glukosemonitorering eller insulinpumpedata på den primære visningsenhed (dvs. insulinpumpen). Alle behandlingsbeslutninger skal baseres på den primære visningsenhed.

MiniMed™ Mobile-appen er ikke beregnet til at analysere eller ændre de data for kontinuerlig glukosemonitorering eller de insulinpumpedata, den modtager. Den er heller ikke beregnet til at kontrollere nogen funktion af det tilsluttede system til kontinuerlig glukosemonitorering eller insulinpumpen. MiniMed™ Mobile-appen er ikke beregnet til at modtage information direkte fra sensoren eller senderen i et system til kontinuerlig glukosemonitorering.

CareLink™ Connect-appen er beregnet til at give en sekundær visning af insulinpumpe- og CGM-data (kontinuerlig glukosemonitorering) på en understøttet mobilenhed. CareLink™ Connect-appen er ikke beregnet som en erstatning for realtidsvisning af insulinpumpe- og CGM-data på den primære visningsenhed. Alle behandlingsbeslutninger skal baseres på den primære visningsenhed.

CareLink™ Connect-appen er ikke beregnet til analyse eller ændring af de insulinpumpe- og CGM-data, som den modtager. Den er heller ikke beregnet til at kontrollere nogen funktion i insulinpumpen eller CGM-systemet, som den er tilsluttet. CareLink™Connect-appen er ikke beregnet til at modtage information direkte fra insulinpumpen eller CGM-systemet.

Se komplette produkt- og sikkerhedsoplysninger i brugsanvisningen.

InPen™ er beregnet til enkeltpatientbrug af personer med diabetes til selvinjektion af en ønsket dosis insulin. Pennen er kompatibel med 3,0 ml cylinderampuller med insulin (U-100) og aftagelige engangspennåle til engangsbrug (medfølger ikke). Pennen giver brugeren mulighed for at indstille den ønskede dosis fra 0,5 til 30 enheder i trin på en halv (1/2) enhed.

InPen™-systemet er kontraindiceret til patienter, som ikke opfylder alle kriterier som bestemt af mærkningen af ​​det lægemiddel eller den medicin, der skal administreres.

Simplera™ appen er beregnet til at blive brugt sammen med Simplera™-systemet. Simplera-systemet er et CGM-system i realtid, der er indiceret til behandling af diabetes hos personer i alderen 2 år og ældre.

Simplera™-systemet er designet til at erstatte målinger af blodsukker (BG) udført ved hjælp af fingerprik i forbindelse med beslutninger angående diabetesbehandling. Beslutninger om behandling skal træffes ud fra en kombination af målinger af sensorglukose (SG) og tendenspile. Systemet kan spore tendenser i glukosekoncentrationer og hjælpe med at detektere hypoglykæmi- og hyperglykæmihændelser og hjælpe med at træffe både aktuelle og langsigtede beslutninger om behandling.

Systemet er kun beregnet til at blive brugt af patienter og plejegivere, der bruger en kompatibel mobilenhed og et kompatibelt operativsystem, og som har tilstrækkelig erfaring i at justere mobiltelefonens indstillinger for lyd og meddelelser. Systemet kan kræve en recept.

MiniMed Flex™ systemet er beregnet til kontinuerlig tilførsel af basalinsulin med valgbare rater og indgift af insulinbolus med valgbare rater til håndtering af diabetes mellitus hos personer i alderen 2 år og derover. Systemet er også beregnet til kontinuerligt at overvåge glukoseværdier i væsken under huden. MiniMed Flex™ systemet indeholder SmartGuard™ teknologi, som kan programmeres til automatisk at justere insulintilførslen baseret på sensorglukoseværdier fra kontinuerlig glukoseovervågning (CGM) og kan afbryde insulintilførslen, når sensorglukoseværdien falder til under eller forudsiges at falde til under foruddefinerede tærskelværdier.

ADVARSEL: Brug ikke MiniMed Flex™ systemet, før du har modtaget passende oplæring fra en sundhedsperson. Oplæring er afgørende for at sikre sikker brug af MiniMed Flex™ systemet. Pumpeterapi anbefales ikke til personer, hvis syn eller hørelse ikke giver mulighed for at genkende pumpesignaler, advarsler eller alarmer. For fuldstændige oplysninger om systemet, herunder brugervejledninger og vigtige sikkerhedsoplysninger såsom indikationer, kontraindikationer, advarsler og forholdsregler forbundet med systemet og dets komponenter.

For alle spørgsmål vedrørende dit helbred og din fortsatte pleje bedes du kontakte din diabetesbehandler. Drøft indikationer, kontraindikationer, advarsler, forholdsregler, potentielle bivirkninger og enhver yderligere information med din diabetesbehandler.