Mange mennesker, der lige har fået stillet diagnosen type 1-diabetes, spekulerer naturligt nok på, hvordan det kommer til at påvirke deres liv, både her og nu og i fremtiden. At forstå diabetes og påvirkningen af aktiviteter som f.eks. spisning, motion, sygedage og hverdagsliv på ens blodsukkerniveau er en vigtig del af glukosestyring.
Efter spisning nedbrydes maden til glukose, som er nødvendig for at give kroppen energi til alle daglige aktiviteter. Vores krop har også brug for insulin, der normalt produceres af bugspytkirtlen, til at transportere glukosen fra blodet til cellerne.
Når bugspytkirtlen ikke producerer insulin, bliver glukosen i blodet, så cellerne ikke får tilført energi. Det høje glukoseniveau i blodet forårsager de mere akutte fysiske tegn og symptomer på diabetes. Når man behandler diabetes, er det vigtigt at tage hensyn til mange faktorer i styringen heraf, herunder blodsukkermåling, indtag af kulhydrater, fysiske aktiviteter og insulinbehov, for at sikre god blodsukkerkontrol og reducere risikoen for komplikationer.
Ved at forstå kroppens behov og lære, hvordan man holder blodsukkeret inden for det anbefalede niveau, er det muligt at styre diabetes effektivt.
Mange mennesker genoptager en glad og sund livsstil og kan tage del i normale aktiviteter efter at have fået diagnosen type 1-diabetes. Hvis man forstår, hvordan man kontrollerer sit blodsukkerniveau, kan man stadig fuldt ud tage del i aktiviteter som at spise ude, sove længe i weekenderne, dyrke sport og rejse udenlands på ture eller ferie.
Da jeg fik diagnosen, havde jeg svært ved at finde motivationen til at styre mit blodsukkerniveau, og jeg tog ikke min diabetes alvorligt.
- DOMINIKA