Livet med en insulinpumpe
Du kan stadig leve livet fuldt ud, selvom du har fået stillet diagnosen, og mange mennesker med type 1-diabetes fortsætter med deres daglige aktiviteter. Spis hvad du vil, nyd en drink med vennerne, dyrk sport og rejs verden rundt - det er alt sammen muligt, samtidig med at du har god kontrol over dit blodsukker.
Læs historierne fra det virkelige liv om andre mennesker med type 1-diabetes, og opdag hvordan de har fundet deres vej til bedre kontrol. Opdag hvordan insulinpumpen kan hjælpe dig til at leve det liv, du ønsker, med mere fleksibilitet i dine daglige aktiviteter.
Historier fra det virkelige liv
Jeg er 15 år gammel og blev diagnosticeret med diabetes for syv år siden. Jeg var meget forvirret og bange, fordi jeg skulle ændre min livsstil fuldstændigt. Da jeg fik flergangsterapi, var det, sagt med ét ord, forfærdeligt. Jeg havde overhovedet ingen frihed eller kontrol over mit blodsukker. Efter at jeg er begyndt at bruge min insulinpumpe, er jeg gået fra vanvittig diabetes med svingende blodsukker til et HbA1c-niveau på 6,8. Det er fantastisk. Jeg kan være mere spontan nu, hvor jeg har insulinpumpen. Jeg behøver ikke følge en fast rutine, og jeg kan spise, hvad jeg har lyst til, når jeg har lyst til det, og så er det meget nemmere at dyrke sport. Insulinpumpen giver mig også mere selvtillid, fordi jeg aldrig føler mig udenfor. Den er så nem, og ingen ved, den er der – den ligner bare en telefon. Min insulinpumpe betyder alt for mig. Jeg synes helt klart, at man skal prøve den!
- GEORGE