Kundeservice

MiniMed-insulinpumper og din livsstil

En insulinpumpe ledsager patienten i hverdagen og vil selvfølgelig få nogle stød og knubs på vejen. Selvom alle producenter udfører mange test, kan ingen fuldt ud garantere, at der ikke opstår revner, når insulinpumpen bliver taget ud af kassen og bruges hver dag.

Vi mener, at vi i vores position som producent pålægger os et stort ansvar, og vi sigter efter at informere vores kunder korrekt om, hvordan de skal bruge insulinpumpen i hverdagen.

Sandheden om vandtæthed

Kan jeg svømme, tage brusebad eller bade, når jeg bærer en insulinpumpe?

MiniMed® Veo™-insulinpumpe

MiniMed® Veo™-insulinpumpen kan godt tåle vandsprøjt, og derfor betegner vi fortsat MiniMed® Veo™ som værende vandafvisende, ikke vandfast/vandtæt.

Vi anbefaler, at brugere af MiniMed Veo-insulinpumper ikke fortsætligt nedsænker deres insulinpumpe i vand. Du kan nemt afbryde din insulinpumpe, når du deltager i vandaktiviteter. Når insulinpumpen er afbrudt ved vandaktiviteter, skal du sørge for at beskytte den mod vand. Du kan fjerne din insulinpumpe i op til en time uden at tage insulin. Hvis du fjerner din insulinpumpe i mere end en time, skal du tage insulin på en anden måde, for eksempel ved hjælp af injektioner af hurtigtvirkende insulin, eller tilslutte din insulinpumpe igen for at tage bolusdoser (mere information i retningslinjer for midlertidig afbrydelse). Kontrollér dit blodsukkerniveau, når du tilslutter insulinpumpen igen.

Vores vandtæthedsklassificering er IXP7 - nedsænkning i vand til en dybde på 1 meter i 30 minutter.

MiniMed® 640G-insulinpumpe

MiniMed® 640G-insulinpumpen er, når den er korrekt samlet med sprøjte og rør isat, vandtæt (vandtæthedsklassificering IPX8) på dybder op til 3,6 meter i op til 24 timer.

Idet din insulinpumpe er vandtæt, er det usandsynligt, at den får en vandskade, hvis den får et par vandsprøjt eller bliver nedsænket i vand. Du bør dog alligevel kontrollere din insulinpumpe grundigt for at sikre, at der ikke er nogen revner, før insulinpumpen udsættes for vand, specielt hvis du har tabt insulinpumpen, eller du har mistanke om, at den kan være beskadiget. Insulinpumpen er ikke vandtæt, hvis den er revnet.

Hvis du mener, der er kommet vand ind i insulinpumpen, eller du har observeret andre fejlfunktioner, skal du kontrollere dit blodsukker og efter behov behandle det i henhold til de retningslinjer, din behandler har givet dig. Kontakt Medtronic for yderligere hjælp. Du bør altid kontakte din behandler, hvis du oplever meget høje eller lave blodsukkerniveauer, eller hvis du har nogen spørgsmål om din behandling.

MiniLink®-transmitter

MiniLink® er, når den er forbundet til sensoren og bæres, vandtæt og kan godt tåle at komme i vand. Vi anbefaler dog ikke at nedsænke din MiniLink-transmitter i meget varmt vand (f.eks. et boblebad). Du kan bære transmitteren ned til en dybde på 2,4 meter i op til 30 minutter.

Hvis du afbryder forbindelsen til din insulinpumpe, og din transmitter er uden for rækkevidde i mere end 40 minutter (separationsafstand på mere end 2 meter), er det kun de seneste 40 minutter, der kan genskabes. Rapporterne kan have nogle "datahuller", fordi der mangler information i denne tidsperiode.

Guardian® 2 Link-transmitter

Guardian® 2 Link er, når den er forbundet til sensoren og bæres, vandtæt og kan godt tåle at komme i vand. Vi anbefaler dog ikke at nedsænke den i meget varmt vand (f.eks. et boblebad). Du kan bære transmitteren ned til en dybde på 2,4 meter i op til 30 minutter.
 

TJEKLISTE TIL REJSEN/TIPS OG TRICKS

MiniMed® Veo™-insulinpumpe

Du kan fortsætte med at bruge din insulinpumpe som altid under flyveturen. Før du rejser uden for EU, bør du kontrollere, at den radiofrekvens (RF), som insulinpumpen bruger, er kompatibel med eksisterende regler på din rejsedestination.

Hvis du bruger insulinpumpens system til kontinuerlig glukosemåling (CGM), skal du være opmærksom på, at bestemmelserne fra International Standards og U.S. Federal Communications Commission (FCC) kræver, at enheder, der anvender radiofrekvens, skal slukkes om bord på flyet. Du skal derfor afbryde MiniLink®-transmitteren fra glukosesensoren. Bemærk, at det ikke er nok at deaktivere CGM-funktionen, fordi MiniLink®-transmitteren vil fortsætte med at sende på RF, medmindre den er afbrudt fra glukosesensoren. Hvis du får brug for at kontrollere dit blodsukkerniveau, mens du flyver, bliver du nødt til at gøre det manuelt med din blodsukkermåler.
 

MiniMed® 640G-insulinpumpe

Du kan fortsætte med at bruge din insulinpumpe som altid under flyveturen. Før du rejser uden for EU, bør du kontrollere, at den radiofrekvens (RF), som insulinpumpen bruger, er kompatibel med eksisterende regler på din rejsedestination.

Hvis du bruger pumpens CGM-funktion, skal du være opmærksom på, at bestemmelserne fra International Standards og U.S. Federal Communications Commission (FCC) kræver, at enheder, der anvender radiofrekvens, skal slukkes om bord på flyet. Du skal derfor afbryde Guardian 2 Link-transmitteren fra glukosesensoren. Bemærk, at det ikke er nok at deaktivere CGM-funktionen, fordi Guardian 2 Link-transmitteren vil fortsætte med at sende på RF, medmindre den er afbrudt fra glukosesensoren. Hvis du får brug for at kontrollere dit blodsukkerniveau, mens du flyver, bliver du nødt til at gøre det manuelt med din blodsukkermåler.

Forstyrres insulinpumpen af elektromagnetisk interferens i lufthavne eller via computere, mobiltelefoner eller optagelsesudstyr?

Du bør undgå at udsætte insulininfusionspumper for stærke magnetfelter som dem, der findes i MR-udstyr. Omfattende undersøgelser har vist, at andre magnetenheder, f.eks. metaldetektorer i lufthavne, overvågningsudstyr i elektroniske artikler samt mobiltelefoner ikke påvirker insulinpumpens drift.

Selvom mobiltelefoner, trådløse telefoner og andre trådløse højfrekvensenheder kan forstyrre kommunikationen fra din blodsukkermåler/transmitter til insulinpumpen, fører disse forstyrrelser hverken til forkerte data eller til beskadigelse af insulinpumpen eller måleren. Kommunikationen kan genoprettes ved at flytte eller slukke for disse trådløse enheder.

Du bør ikke tage din insulinpumpe med igennem røntgenapparaterne, der bruges til håndbagage eller indtjekket bagage, og heller ikke igennem kropsscannere. Hvis du vælger at gå igennem kropsscanneren, bliver du nødt til at afbryde infusionssættet og fjerne insulinpumpen og CGM (sensor og transmitter) før scanning. For at undgå at fjerne dine apparater kan du bede om en alternativ gennemlysningsprocedure, der ikke benytter røntgen. Insulinpumpen, infusionssættet, sprøjten og CGM-systemet kan godt tåle at blive udsat for metaldetektorer i lufthavne og de stave, der bruges ved sikkerhedskontrolposter i lufthavne.

Rejser med en insulinpumpe

Din insulinpumpe kan gøre det nemmere at opnå god blodsukkerkontrol, når du rejser. Du kan justere bolus for måltider, der indtages på skæve tidspunkter, er større eller mindre end normalt, eller som du ønsker at nyde over længere tid.

Du kan ligeledes tilpasse din insulinpumpe til ændringer i dit normale aktivitetsniveau, f.eks. at sove længe.

Hvordan du forbereder dig på din rejse, og hvad du skal have med, afhænger af, hvor du skal hen, og hvor længe du skal være væk. Det, der er passende til en kort indenrigsflyrejse eller ferie i dit eget land, er ikke passende for en lang flyrejse over flere tidszoner.

Når du rejser, bør du medbringe følgende hjælpemidler:

  • Ekstra batterier til insulinpumpen
  • Insulin (samt en passende opbevaringsbeholder)
  • Insulinpumpeudstyr
  • Insulinpenne eller -sprøjter
  • Ketonstrimler
  • Glukagonsæt til nødstilfælde
  • Udstyr til blodsukkerkontrol
  • Kulhydrater til behandling af hypoglykæmi og ekstra mad, f.eks. frugtstænger, som er nemme at transportere

Andre vigtige tips:

  • Sørg for at medbringe vigtige kontaktoplysninger til din læge og dit diabetesbehandlingsteam samt til diabetesservices på destinationen
  • Bær dit medicin-id, der viser, at du har diabetes, og at du bruger en insulinpumpe
  • Det er ligeledes en god idé at medbringe præparater mod diarré og kvalme
  • Medbring brugsanvisningen til din insulinpumpe og en liste over alle dine insulinpumpeindstillinger
  • Hvis du rejser til udlandet, bør du eventuelt have en seddel med nogle nyttige vendinger på det lokale sprog, f.eks.: "Jeg har diabetes – vær venlig at give mig noget sukker eller noget at spise"
  • Find ud af, om du har lov til at tage dit udstyr med ind i det land, som du rejser til


Opbevar altid din medicin, mellemmåltider, insulinpumpeudstyr og brevet fra din læge i håndbagagen, når du flyver. Dette er specielt vigtigt, eftersom indtjekket bagage kan blive væk, eller der kan opstå længere, uplanlagte forsinkelser. Insulin i indtjekket bagage kan blive udsat for ekstreme (ofte meget lave) temperaturer.

En god regel er at pakke dobbelt så meget udstyr, som du regner med at få brug for, i tilfælde af problemer.

Insulinpumpeudstyr er til tider dyrere i andre lande, eller måske findes dit udstyr ikke i det pågældende land, så sørg for at indhente oplysninger herom hos os ved at ringe til den lokale hjælpelinje, så du undgår kedelige overraskelser.
 

Tidszoner og flere basaldoser

Der er ingen faste regler for, hvordan du justerer basaldoserne, når du rejser gennem flere tidszoner. Når du planlægger en rejse, bør du konsultere dit diabetesbehandlingsteam for at snakke rejseplanen igennem med dem og indhente råd om nødvendige justeringer.

Husk altid at have en liste over dine basaldoser og andre insulinpumpeindstillinger på dig.

Du kan til hver en tid under flyrejsen indstille insulinpumpen til tiden på destinationen; de fleste foretager denne ændring, når de ankommer til destinationen. Det er dog yderst vigtigt, at du ændrer tiden til tiden på destinationen, eftersom dine basaldosisindstillinger kan være ret forskellige om natten og om dagen. Hvis du ikke ændrer tiden, får du måske for megen insulin om dagen, og for lidt når du sover om natten. Dette kan være farligt.

Husk at justere tiden tilbage igen, når du kommer hjem til din egen tidszone.

Sikkerhedstips

Det er en god idé at rejse sig og gå lidt rundt under lange flyrejser samt at drikke rigelige mængder vand, da dette hjælper med at undgå de problemer med blodtilstopning, som både folk med og uden diabetes kan opleve.

Blodsukkerniveauet kan blive for højt eller lavt på grund af stress eller ændringer i aktiviteter og spisevaner, så du bør kontrollere dit blodsukker oftere.

Rejser i USA

  • I USA er brevet fra din læge ikke længere et tilstrækkeligt bevis på nødvendig medicin, når du medbringer injektionssprøjter. For at kunne gå om bord på et fly med injektionssprøjter og andet insulintilførselsudstyr i tasken skal du medbringe en lille insulinflaske med en professionelt, farmaceutisk og fortrykt mærkat, der tydeligt beskriver præparatet. Der gøres ingen undtagelser. Hvis recepten befinder sig på ydersiden af insulinkassen, skal du også medbringe den.
  • Indtjekningstiden i USA – også ved indenrigsrejser – er 2 timer, hvilket giver dig tid nok til at komme igennem alle sikkerhedskontroller.
  • I USA skal du informere sikkerhedspersonalet om, at du har diabetes, og at du bærer en insulinpumpe og medbringer andet udstyr.

Kan MR- eller røntgenudstyr forstyrre systemet?

En MR-test anvender ekstremt stærke magnetfelter og radiofrekvensbølger til at skabe billeder af kroppens indre organer og strukturer. Disse stærke magnetfelter kan beskadige insulinpumpen og eventuelt trække den væk fra din krop. Kanyleinfusionssæt (som ikke indeholder metal), herunder: Mio, Sof-set, Quick-set og Silhouette kan blive i kroppen uden problemer.

Når du får foretaget MR-, røntgen-, CT-scanning, diatermibehandling eller udsættes for andre former for stråling, skal du midlertidigt afbryde insulinpumpen, transmitteren og glukosesensoren, inden du går ind i rummet, hvor behandlingen skal foregå.

Hvis du har spørgsmål om en bestemt test, og hvordan testen påvirker din insulinpumpe, skal du kontakte din lokale hjælpelinje.

HÅNDTERING AF SYGEDAGE

Når du er syg

Når du er syg, er det svært at tage vare på din diabetes, men det er du nødt til. Hvis du er for syg til at kunne overvåge din diabetes nøje, skal du bede en ven eller et familiemedlem om hjælp. Hvis du ikke har nogen, der kan hjælpe dig, skal du bede dit diabetesbehandlingsteam om hjælp.
Styring af diabetes, når man er syg eller har en infektion, kræver hyppig blodsukker- og urinketonkontrol. Sygdomme og infektioner stresser kroppen yderligere og får ofte blodsukkeret til at stige. Insulinpumpen giver dig mulighed for at foretage justeringer for hurtigt og nemt at kunne reagere på sygdommen eller infektionen. Selvom du ikke kan spise noget, har du stadig brug for insulin. Alt afhængig af resultaterne af blodsukkerkontrollen er din basalinsulin måske tilstrækkelig til at dække dit insulinbehov, eller måske har du brug for at øge din insulin gennem hyppig korrektionsbolus, øgning af basaldosen eller begge dele.

Sygedagsprotokol

  • Kontrollér dit blodsukker og dine urinketoner hver 2. time døgnet rundt.
  • Kontrollér dine urinketoner hver gang du går på toilettet.
  • Notér dine blodsukkerværdier, ketoner, medicin, feber og alle andre symptomer grundigt.
  • Tag ekstra insulin, hvis dit blodsukker er 14 mmol/L eller højere, og når ketonerne er moderate eller store.
  • Husk, at ekstra insulin og væsker er påkrævet, hvis der forekommer urinketoner – også selvom dit blodsukker er i målområdet.

Hvis du kaster op, skal du ringe til din endokrinolog, egen læge eller diabetesvejleder for information om korrekt behandling med væsker og insulin for at undgå diabetisk.

Hjælpemidler til sygedage

Du bør altid have følgende remedier i huset og have dem på dig, når du rejser:

  • Sukkerholdige væsker (saftevand, cola eller lignende samt slik osv.) som maderstatning
  • Sukkerfri væsker (light-drikkevarer, bouillon, hønsesuppe) til udligning af væsketab
  • Termometer
  • Præparater mod feber, hoste, forstoppelse, kvalme og opkastning
  • Ekstra blodsukker- og ketonstrimler
  • Glukagonsæt til nødstilfælde i tilfælde af alvorlig hypoglykæmi

Retningslinjer for midlertidig afbrydelse

Uanset om du planlægger en dag ved stranden eller har lyst til en "pumpepause", er det nemmere at vende tilbage til injektioner, hvis du planlægger på forhånd. Herunder kan du se nogle retningslinjer, der kan hjælpe dig og din behandler med at lave en plan for dig.

Bemærk: Retningslinjerne antager, at du fortsat bruger din pumpeinsulin (oftest hurtigtvirkende Humalog® eller NovoRapid®), men at du tager det via injektion.

Hvis du har spørgsmål angående din behandling, når du ikke er forbundet til din insulinpumpe, skal du kontakte din behandler. Hvis du har spørgsmål om anvendelsen af Medtronic Diabetes-insulinpumpens funktioner, skal du kontakte Medtronic Diabetes.

Humalog er et registreret varemærke tilhørende Eli Lilly and Company. NovoRapid er et registreret varemærke tilhørende Novo Nordisk A/S.

Op til 1 time

  • Test: Kontrollér blodsukkeret før afbrydelse
  • Basalinsulin: Ingen injektioner påkrævet
  • Motion: Kontrollér blodsukkeret før, under og efter motion; overvåg blodsukkeret nøje i en 24-timers periode efter anstrengende motion. Reducer dose(r) (basal og bolus) i henhold hertil
  • Bolusinsulin: Tag en injektion (eller genoptag/bolus) for at dække kulhydraterne i henhold til forholdet mellem insulin og kulhydrat og baseret på blodsukkeret. Tag en eller flere injektioner (eller genoptag/bolus) for at korrigere et højt blodsukker ved hjælp af korrektionsformlen. Hvis blodsukkeret er højere end 13 mmol/L, skal du kontrollere dine ketoner

Op til 4 timer

  • Test: Kontrollér blodsukkeret før afbrydelse
  • Basalinsulin: Ingen injektioner påkrævet
  • Motion: Kontrollér blodsukkeret før, under og efter motion; overvåg blodsukkeret nøje i en 24-timers periode efter anstrengende motion. Reducer dose(r) (basal og bolus) i henhold hertil
  • Bolusinsulin: Tag en injektion (eller genoptag/bolus) for at dække kulhydraterne i henhold til forholdet mellem insulin og kulhydrat og baseret på blodsukkeret. Tag en eller flere injektioner (eller genoptag/bolus) for at korrigere et højt blodsukker ved hjælp af korrektionsformlen. Hvis blodsukkeret er højere end 13 mmol/L, skal du kontrollere dine ketoner

Om natten

  • Test: Mål blodsukkeret forud for søvn og indstil en alarm til kontrol hver 3.-4. time
  • Basalinsulin: Tag en injektion, der er lig med den forsømte basaldosis, hver 4. time
  • Motion: Kontrollér blodsukkeret før, under og efter motion; overvåg blodsukkeret nøje i en 24-timers periode efter anstrengende motion. Reducer dose(r) (basal og bolus) i henhold hertil
  • Bolusinsulin: Tag en injektion (eller genoptag/bolus) for at dække kulhydraterne i henhold til forholdet mellem insulin og kulhydrat og baseret på blodsukkeret. Tag en eller flere injektioner (eller genoptag/bolus) for at korrigere et højt blodsukker ved hjælp af korrektionsformlen. Hvis blodsukkeret er højere end 13 mmol/L, skal du kontrollere dine ketoner

Op til 24 timer (eller længere)

  • Test: Kontrollér blodsukkeret forud for måltider, hver 3.-4. time og inden du falder i søvn
  • Basalinsulin: Tag en injektion, der er lig med den forsømte basaldosis, hver 4. time
  • Motion: Kontrollér blodsukkeret før, under og efter motion; overvåg blodsukkeret nøje i en 24-timers periode efter anstrengende motion. Reducer dose(r) (basal og bolus) i henhold hertil
  • Bolusinsulin: Tag en injektion (eller genoptag/bolus) for at dække kulhydraterne i henhold til forholdet mellem insulin og kulhydrat og baseret på blodsukkeret. Tag en eller flere injektioner (eller genoptag/bolus) for at korrigere et højt blodsukker ved hjælp af korrektionsformlen. Hvis blodsukkeret er højere end 13 mmol/L, skal du kontrollere dine ketoner

Længere end 1 dag

  • Test: Hyppig blodsukkermåling anbefales for at sikre optimal kontrol
  • Basalinsulin: Din behandler kan med fordel ordinere mere langtidsvirkende insulin i stedet for hurtigtvirkende insulin
  • Motion: Kontrollér blodsukkeret før, under og efter motion; overvåg blodsukkeret nøje i en 24-timers periode efter anstrengende motion. Reducer dose(r) (basal og bolus) i henhold hertil
  • Bolusinsulin: Tag en injektion (eller genoptag/bolus) for at dække kulhydraterne i henhold til forholdet mellem insulin og kulhydrat og baseret på blodsukkeret. Tag en eller flere injektioner (eller genoptag/bolus) for at korrigere et højt blodsukker ved hjælp af korrektionsformlen. Hvis blodsukkeret er højere end 13 mmol/L, skal du kontrollere dine ketoner

SOMMERTID

Programmering af din insulinpumpe til sommertid

Påmindelse om sommertid

Din enhed ændrer ikke automatisk klokkeslættet til sommertid, så du bliver nødt til at gøre det manuelt, når du stiller dine urer. Det er nemt at skifte tid.

Du skal blot klikke på modellen for dit apparat herunder for anvisninger.

Du skal bruge Adobe Reader for at vise og udskrive ovenstående dokumenter. Husk også at synkronisere din PC og urerne på dine apparater for at bevare nøjagtigheden af dataenes tidspunkter, når du anvender Medtronic CareLink® Personal-softwaren eller SolutionsTM-softwaren til at uploade dataene fra din insulinpumpe. For hjælp til at indstille tiden på din Windows-computer, se www.microsoft.com.

Indholdet og alle fremlagte oplysninger på webstedet er udelukkende beregnet til din informative anvendelse og er ikke tænkt som en erstatning for professionel lægehjælp, diagnosticering eller behandling på nogen måde.  De fremlagte patienthistorier er hver især erfaringer, som en bestemt patient har gjort sig. Responsen på en behandling kan variere fra patient til patient. Tal altid med din læge angående oplysninger om diagnose og behandling, og sørg for at sikre dig, at du har forstået oplysningerne og kan følge dem nøje. Medtronic frasiger sig ethvert ansvar for alle former for skade, som måtte opstå, eller hævdes at være opstået, enten direkte eller indirekte, som følge af oplysningerne på webstedet. Der henvises til produkternes brugsanvisning for en liste over indikationer, kontraindikationer, forholdsregler, advarsler og potentielle bivirkninger.

© 2016 Medtronic International Trading Sarl™. Alle rettigheder forbeholdes. Ingen del af dette websted må reproduceres eller udnyttes i nogen form eller på nogen måde uden tilladelse fra Medtronic International Trading Sarl.   
MiniMed, Bolus Wizard, SMARTGUARD, Guardian, Ny generation Enlite og CareLink er varemærker tilhørende Medtronic, Inc. og dets datterselskaber. CONTOUR er et varemærke tilhørende Ascensia Diabetes Care.