Udskiftning af sted
Indførings- og sensorsteder skal ændres, hver gang du skifter infusionssæt eller glukosesensor. Det sørger for, at vævet forbliver sundt, og giver tidligere steder mulighed for at hele fuldstændigt, før de bliver brugt igen.
Skift hver 2. eller 3. dag.
Udskiftning af dit sæt | Udskift dit infusionssæt hver 2. eller 3. dag for at undgå infektion.* |
---|---|
Udskiftning af din sprøjte | Udskift din sprøjte i henhold til anvisningerne fra producenten af din insulin. TIP: Fyld kun din sprøjte med den insulin, du behøver til 3 dage, eller som anvist af din behandler. |
Udskiftning af sted | Skift indføringssted hver gang du udskifter dit infusionssæt og din sprøjte. Husk, at det er mere vanskeligt at kontrollere dit blodsukkerniveau over tid, hvis du tilfører insulin det samme sted. |
Kontrollér dit blodsukker | Tjek dit blodsukker 2-3 timer efter at have udskiftet dit infusionssæt. Dette er den eneste måde, hvorpå du kan bekræfte, at dit infusionssæt er indsat korrekt og du modtager insulin. |
REFERENCER
- * Thethi TK, Rao A, Kawji H, et al. Consequences of delayed pump infusion line change in patients with type 1 diabetes mellitus treated with continuous subcutaneus insulin infusion. Journal of Diabetes and Its Complications. March 2010 (Vol. 24, Issue 2, Pages 73-78).
Valg af det bedste indføringssted
Retningslinjer for indføringssteder til infusionssæt
Undgå at placere infusionssættet:
- i en radius af 5 cm fra din navle
- hvor din krop naturligt bøjer meget
- på steder hvor tøj kan irritere (for eksempel under linningen)
- hvor du har arvæv eller hårdt væv eller strækmærker
Dine indføringssteder bør være mindst:
- 5,0 cm fra dit sensorsted
- 5,0 cm fra din navle
- 7,5 cm fra det tidligere sted
Retningslinjer for udskiftning
Den visuelle fremstilling herunder kan hjælpe dig med at skifte sted på en organiseret måde. For at få det bedste resultat skal du bruge begge metoder og skifte mellem dem.
Rotation "med uret"
""M"- eller "W"-rotation
Metoder til tapeomvikling - generelle forslag til infusionssæt og sensorer
- Hold stedet glatbarberet.
- Forsøg at fjerne døde hudceller med ansigtsskrub, en børste eller en vaskeklud med sæbe og rens efter med vand, før du renser med en vådserviet med alkohol.
- Stram huden ud før du bruger en klargøringsserviet eller tape.
- Når du har sat tapen på, skal du lade en finger glide rundt langs tapekanten, så du er sikker på den slutter helt tæt.
- Undgå at placere dit infusionssæt eller sensor ved linningen, eftersom det det kan gnide derpå og få tapen til at rive sig løs.
- Undgå brug af cremer på de steder, du vil placere tapen, da tapen ikke klæber særlig godt oven på cremer.
Infusionssæt
Basismetode
- Hvis det er muligt, så planlæg udskiftning når du bader, så du kan rense området grundigt. Fjern dit gamle infusionssæt, før du går i bad. Du kan fjerne klæberester med en klæbefjerner, hvis huden klæber. I badet skal du rense området med sæbe.
- Hvis du ikke skal i bad omkring dit udskiftningstidspunkt, så sørg for at vaske hænderne med vand og sæbe og ligeledes det område, hvor du vil placere dit infusionssæt.
- Desinficer huden med isopropanol eller en vådserviet med alkohol.
- Lad huden tørre helt, før du påsætter infusionssættet eller tapen.
- Påfør en klargøringsserviet på et stort område omkring stedet, så det bliver klæbrigt.
- Rør så lidt som muligt ved den klæbende del af infusionssættet for at undgå, at der kommer olie fra huden på den.
- Følg den procedure og de teknikker, din behandler har vist dig, når du indfører infusionssættet eller se hjælpevideoen til infusionssættet.
- De dage, du ved, du vil være meget aktiv, kommer til at svede eller skal svømme, skal du dække stedet med ekstra tape.
- Du kan eventuelt sætte ekstra tape på hjørnerne for at undgå, at de løsner sig og eventuelt trækker hele infusionssættet ud.
- Kontrollér regelmæssigt for at sikre, at røret ikke trækker i stedet og belaster klæbemidlet.
- Hvis du har problemer med klæbemidlet, så prøv et andet sted.
"Åben" sandwich-metode
Vigtigt

- Klargør huden og lad den tørre.
- Sæt et gennemsigtigt klæbende plaster direkte på huden.
- Indfør infusionssættet igennem det gennemsigtige klæbende plaster (følg instruktionerne til indføring af infusionssæt). Klæbemidlet på infusionssættet klæber direkte til det gennemsigtige klæbende plaster i stedet for direkte til huden.